Dannevirke - det største fæstningsværk i middelalderens Europa

Dannevirke er den store vold/fæstningsværk der beskyttede Danmarks sydgrænse. Det første "spadestik" blev taget allerede i 800-tallet under kong Godfred. Der er senere blevet tilføjet en del ekstra volde, eftersom trykket på Dannevirke langsomt steg op gennem middelalderen. Herunder er der billeder af hele komplekset, og der står lidt om de forskellige volde.

Man kan dele byggeriet af Dannevirke op i flere etaper: 1: Hovedvolden, Nordvolden og Østervolden. 2: Kovirke.

3-5: Hovedvolden, Krumvolden, Buevolden, Dobbeltvolden og Forbindelsesvolden.

klik her for en større version

Dannevirke 1(Hovedvolden, Nordvolden og Østervolden)

Udfra kulstof-14(C-14) metoden har man kunne fastslå at det ældste Dannevirke stammer fra omkring år 650. De første byggerier blev påbegyndt af Angantyr, og afsluttet af Godfred omkring år 737. Hovedvolden stækker sig fra Rheide Å til Dannevirke Sø. Som navnet antyder så udgjorde den hovedleddet af Dannevirke. hovedvolden var ca. 2 meter høj, og tolv meter bred. Dens størrelse/opbygning kan ses på billedet nedenunder. Nordvolden strakte sig fra nordøst-siden af Dannevirke Sø, og videre nordpå ca. 7 km. Østervolden var ca. 3,3 km lang, og beskyttede halvøen Svansen. Disse volde tillægges traditionelt Angantyr, Siegfried og Godfred, og byggerierne viser at kongen allerede dengang havde en betydelig magt. Det er klart at voldene er bygget med et formål, og det kan selvfølgelig kun have været at forsvare riget(og den store rige handelsby, Hedeby) mod en invasion fra Sachserne eller friserne. Voldene var, set i lyset af senere byggerierne, temmelig primitive, og forsvarene havde kun en simpel palisade af træ til at beskytte sig.

Dannevirke 2(kovirke)

Der hersker generel uenighed om hvem der anlagde Kovirke, om det var Godfred eller Harald Blåtand. Der er visse historikere der mener at Kovirke er den vold, som er nævnt som nyopført i de frankiske rigsårbøger i 808, og som Harald derfor ikke kunne have bygget. Den strakte sig fra det sydligste Slien til Rheide Å, ca. 7 km.. Den beskyttede således også Hovedvolden og hærvejen. Palisaden på Kovirke var ca. 3 meter høj, og var noget mere solid end den på de første volde. Jordvolden bag palisaden var ca. 2 m. høj, og 7 meter bred. Det som er særlig karakteristisk ved Kovirke er den V-formede voldgrav, som var 4 m. bred og 3 m. dyb. Ydermere var Kovirke den eneste af de gamle volde der havde en port! Man har fundet en 4 m. bred åbning i Kovirke, hvor der er gamle hjulspor, som vidne om den livlige trafik der engang har fundet sted.

Dannevirke 3(Hovedvolden, Krumvolden, Buevolden, Dobbeltvolden og Forbindelsesvolden)

Hovedvolden blev udbygget, så den nu var ca. 5 meter høj og ca. 20 meter bred. Krumvolden blev anlagt gennem Rheide Å, og den overlappede med Hovedvolden. Den var således Hovedvoldens flankebeskyttelse mod vest. Forbindelsesvolden lukkede det hul der var mellem Halvkredsvolden(en vold der beskyttede Hedeby) og Hovedvolden ved Dannevirke Sø. Buevolden og Dobbeltvolden beskyttede en vigtig vejgennemføring. De fleste byggerier i Dannevirkes 3. fase tillægges Harald Blåtand, og især forbindelsvolden kom til at spille en vigtig rolle senere i historien, da det var her at slaget med tyskerne i 974 kom til at stå(et slag som Danmark tabte). Dobbelvolden består af to mindre volde, og sammen med Buevolden beskytter den et sted på forbindelsevolden, der åbenbart har været meget sårbart.

Dannevirke 4(Forbindelsesvolden, Krumvolden og Hovedvolden)

Under Knud 2. den Hellige(1080-1086) havde Danmark endnu en gang lagt sig ud med den magtfulde tyske kejser, og tiden var igen kommet til at forstærke Dannevirke. i begyndelsen af 1100-tallet. forstærkningen bestod hovedsageligt i at lave voldgravene dybere, og voldene højere. Der blev dog bygget en kombineret kampesten-palisade mur på en del af Hovedvolden, der på den tid var en anseelig forstærkning

Dannevirke 5(Hovedvolden og Thyraborg)

Valdemar 1. den Store befæstede resten af Hovedvolden med den berømte "Valdemarsmur", der var en ca. 7 m. høj mur af munkesten, lagt i mørtel på et kampestensfundament, afstivet med stræbepiller og beklædt med tegl. Denne mur en stor forstærkning, og har utvivlsomt afskrækket mange for at prøve at sende en hær op gennem Jylland. Valdemarsmuren regnes for den sidste egentlige forstærkning af selve voldene. Senere blev der bygget en borg, Thyraborg, der muligvis har virket som garnison for Dannevirkes forsvarere.

Dannevirke mistede egentlig sin betydning i 1300-tallet. Grunden til dette var at Dannevirke nu var blevet så stor, og ledingen var blevet afskaffet. Hvis man skulle betale en professionel lejehær for at bemande Dannevirke ville statskassen hurtigt være tom. Desuden var Dannevirke ikke længere tidssvarende, og kunne ikke rigtig benyttes i den "moderne" krig, og hvad den tog med sig af nymodens maskineri(katapulter o.lign.)